Lenovo ThinkPad X240
Lenovo ThinkPad X240 er en fiks lille sag med 12,5″ skærm og har Ligesom T440 og T440s fået en overhaling rent designmæssigt. De er blevet mere slanke og afrundede i formerne. Overfladen er blevet lidt finere og farven er ændret til mørkegrå. Du kan nu åbne låget med en hånd uden at skulle bruge den slider der sidder foran på tidligere modeller.
Ny trackpad
X240 har ligesom T440 og T440s fået en ny glat trackpad med en 5-punkts klik integration som kan konfigureres via indstillinger.
2 batterier
Som standard kommer X240, T440 og T440s med 2 batterier. Ét der er indbygget og ét der sædvanligvis sidder bagpå. Det bagerste batteri kan udskiftes uden at du behøver at slukke computeren. Du kan fjerne bagcoveret der sidder fast med 8 skruer, hvis du har brug for at skifte det interne batteri eller andet hardware.
Manual
Du kan hente en manual på dansk til ThinkPad X240 her: manual.